Om Atlantic Holiday Centre

Atlantic Holiday Hotel og Albatros Hotel på Tenerife er en del af Folkeferie. Læs mere om FolkeFerie på vores hjemmeside: FolkeFerie.dk

FolkeFerie er med snart 70 års erfaring fra feriemarkedet, en førende dansk rejsearrangør. Under overskriften trygt, alsidigt og inspirerende samvær, sender FolkeFerie mere end 200.000 gæster på ferie hvert år. Den type ferie, rejser og ophold FolkeFerie tilbyder, spænder fra familieferie på vores feriecentre langs de danske kyster, charterrejser til nære og fjerne destinationer, til kursus og konference-virksomhed.

- Og FolkeFerie tilbyder altså også ferie på Tenerife i skønne ferielejligheder på Atlantic Holiday Centre.

"Atlantic Holidays" historie

"Atlantic Holiday Centre" er et af de ældste hoteller på Syd Tenerife. Atlantic Holiday Hotel blev bygget i 1968-1970. Arveprinsesse Caroline-Mathilde og tidligere statsminister Viggo Kampmann indviede dette hotel på Tenerife i 1974. Igennem 70erne og frem til midt i 80erne fungerede Atlantic Holiday Hotel på Tenerife som rekreationscenter for danske rekreationspatienter, der nød godt af det milde og solrige klima på Tenerife.

I 1984 købte Dansk FolkeFerie hotellet og har siden da ejet og drevet dette hotel på Tenerife selv. Atlantic Holiday Hotel blev i 2011 renoveret og moderniseret og hotellet har i dag 70 store lyse ferielejligheder, indrettet i skandinavisk stil.

I 1988 købte FolkeFerie vores andet hotel på Tenerife, Hotel Albatros, hvor vi har yderligere 28 skønne ferielejligheder.

Vi hos FolkeFerie er stolte af, at kunne fortælle at omkring 70 % af vore gæster, er så glade for deres ferie med FolkeFerie at de vender tilbage.

FolkeFerie mission

FolkeFerie skal ikke tjene penge til en kreds af aktionærer, men udelukkende skabe værdier, der kommer gæsterne til gode. Derfor kan FolkeFerie både tilbyde ferie for alle danskere i Danmark og i udlandet, og samtidig bruge kræfter på at skabe gode rammer for ferieophold for dem med særlige behov. Det gør os unikke.

Bredde, rummelighed og tolerance er vores kendetegn. Det er det, der adskiller FolkeFerie fra de andre i feriebranchen, og som er kogt ned til vores mission: Missionen for FolkeFerie er, at give alle mulighed for gode ferieoplevelser. Denne mission har FolkeFerie haft siden 1938, og den er vores eksistensberettigelse. Vi omsætter blandt andet ord og ambitioner til handling, ved at leve efter kerneværdieren: at skabe et trygt, alsidigt og inspirerende samvær.